![]() |
|
||
![]() |
![]() |
![]() |
|
| Hverdagen i huset | Udskriv side |
||
Hverdagen i huset: Børnene bor i en gammel villa, der er indrettet til formålet. Der er gode fællesarealer såvel inde som ude. Alle børn har sit eget værelse, som de selv er med til at indrette ved indskrivningen. Hverdagen starter kl. 6.30, hvor børnene står op, går i bad og klæder sig på. Derefter er der morgenmad, hvorefter børnene børster tænder og pakker deres tasker, så de er klar til at tage i skole kl. 7.40. De bliver hentet i bus. I undervisningstiden er børnene på Hjortholm Kostskole. De får frugt i skoletiden og de spiser deres madpakke. Ca. kl. 14 er børnene tilbage på Holsteins Minde. De spiser frugt og laver lektier, hvorefter resten af dagens aktiviteter planlægges. Fritidsaktiviteter, læge- og tandlægebesøg foregår i eftermiddagstimerne.Flere børn har også eksterne aktiviteter i aftentimerne. Kl. ca. 17.30 spises der aftensmad. Børnene er med til at dække borde og til at rydde af. Vi lægger vægt på, at måltiderne skal være en god oplevelse og de voksne spiser med. Børnenes sengetider afhænger af deres alder, men senest kl. 22 er alle børn lagt i seng. Nogle får læst godnathistorie eller hører bånd. Nogle af de store kan godt lide at snakke med de voksne, når de små er kommet i seng. |